54.000 tyskere hylder afdød superstjerne: Danske Ulrik le Fevre mindet i Mönchengladbach
Den danske fodboldlegende Ulrik Le Fevre blev lørdag mindet før Borussia Mönchengladbachs hjemmekamp mod Bochum i den tyske Bundesliga foran 54.000 tilskuere på Borussia Park.
Den tidligere danske landsholdsspiller og Mönchengladbach-stjerne Ulrik le Fevre døde tidligere lørdag i en alder af 77 år efter længere tids sygdom.
Ulrik le Fevre spillede med gigantisk succes i Gladbach i årene fra 1969 til 1972.
Publikum hyldede danske Ulrik og to andre stjerner
Gladbach hyldede i dag faktisk tre tidligere fodboldspillere, som alle er afgået ved døden i den forgangne uge.
Ud over Ulrik le Fevre blev den tidligere tyske landsholdsback og verdensmester Andreas Brehme og den forhenværende Gladbach-spiller Friedhelm Frontzeck mindet.
Gladbach spillede med sorte armbind for at vise de afdøde Gladbach-stjerner den dybeste respekt.