33-års fødselsdag: Se mors søde hilsen til Kasper Schmeichel
"Verdens bedste målmand". Dansk landsholdshelt. Idol for tusindvis af unge fodboldglade. Men for sin mor, Bente, er Kasper Shcmeichel i dag, den 5. november, først og fremmest hendes elskede søn, der fylder 33 år.
På Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at citere fra, har Bente Schmeichel publiceret tre søde fotos fra unge Kaspers allerførste fødselsdage, hvor mor og søn puster lys ud i kagen - og fødselsdagsbarnet spiser fødselsdagskage med stor appetit.
Tiden flyver
Kasper er født i 1986, mens Bente og Kaspers far, Peter Schmeichel stadig boede i Danmark. Først i 1990'erne tog den internationale karriere for alvor fart, da Peter Schmeichel kom til engelsk fodbold - og unge Kasper levede det meste af sin barndom i England.
Bente Schmeichel kan være rævestolt over sin store søn, der i dag med stormskridt er fulgt i farmands fodspor - som målmand både i engelske Leicester og på det danske landshold. Og så har Kasper har sammen med sin hustru Stine fået to børn, Max, der er født i 2010, og Isabella, der kom til verden to år senere. Kasper har desuden lillesøsteren Cecilie Schmeichel.
På Instagram skriver Bente Schmeichel. "Happy birthday - 33 years today. First born. Love you, Time flies - kisses from Mom".