18. jun. 2016
Af Casper Nielsen
30 år siden: Sådan er det gået Jesper Olsen
Jesper Olsen
Foto: All Over
Udtrykket en ”Jesper Olsen” opstod for 30 år siden, da dynamithelten af samme navn begik en fatal brøler i Mexico, der endte med at sende Danmark ud af VM.
Stakkels Jesper Olsen. Dynamitdrengen fra VM i Mexico 1986 har lagt navn til en brøler, som lørdag 18. juni har 30 år på bagen. For præcis 30 år siden lavede Jesper Olsen nemlig den fatale fejlaflevering, der blev begyndelsen til enden for den danske drøm om dynamitholdets verdensmesterskab. Siden har betegnelsen ”En Jesper Olsen” skrevet sig ind i fodbold-sproget, når en stor fejlaflevering skal beskrives. Jesper Olsen der er 55 år, bor i dag i Australien, hvor han indtil for fire år siden var assistenttræner i Melbourne Hearts. Det job har han forladt, men har bevaret sin tilknytning til klubben i en mentorrolle.