13. okt. 2022
Af Julie Nolsöe

Sofie Linde klar med nyt job: Det skal hun nu

Hanne Juul
Sofie Linde
Foto: Hanne Juul
Den garvede tv-vært Sofie Linde kaster sig nu over et andet medieformat - hun skal nemlig været podcastvært.

Vi er vant til at se hende i farvestrålende outfits under spotlyset på scenen i "X Factor".

Her styrer hun med kærlig hånd deltagerne gennem både auditions og live-shows, ligesom hun også er ordstyrer for de tre dommere i programmet.

Udover arbejdet som vært på den populære sangkonkurrence, er 33-årige Sofie Linde forfatter, influencer og undertøjsmodel.

Men nu får den garvede tv-vært Sofie Linde endnu en jobkasket på - og denne gang en usynlig én af slagsen.

Hun skal nemlig sidde bag mikronen som vært på en ny podcast, som hun har sammen med veninden Frida Brygmann, der er datter af dramatiker Line Knutzon og skuespiller Martin Brygmann.

Podcasten som har fået titlen "Voxen", handler ifølge beskrivelsen på Podimo om de udfordringer der kan følge med, når man bliver voksen.

- Og vi håber også, at flere af jer vil føle jer set, når vi snakker om at blive voksen. Og forhåbentligt hen ad vejen finde nogle svar på, hvorfor det er så forbandet hårdt og svært at blive ældre. Det kom bag på os, lyder det fra Sofie Linde i premiereafsnittet.

Første afsnit kan allerede høres nu hos Podimo.

Læs mere om: