20. mar. 2009
Af af Signe Ravn
Seest forhandler med pladeselskaber
Det var ikke kun Seests smil, der stivnede, da X Factor gik fra syv finalister til seks.
Foto: James Thisted
Sangeren er i fuld gang at lave sin egen plade, og han er i intense forhandlinger med flere pladeselskaber. Læs mere.
Selvom Seest nu kan glæde sig over, at hans præstationer i 'X Factor' bliver stående for eftertiden takket være den nye 'X Factor Finalisterne Live 2009'-plade, så stiller den ambitiøse sanger sig ikke tilfreds med det. Han er nemlig godt i gang med at lave sin egen plade.
"Det går rigtig godt. Jeg knokler på at få pladen færdig. Jeg ligger i forhandlinger med nogle selskaber, så det afhænger selvfølgelig lidt af det, hvornår den kommer ud, men jeg vil jo gerne have den ud så hurtigt som muligt," fortæller Seest til BILLED-BLADET.
"Vi er på trapperne," siger Seest med eftertryk. Den dygtige sanger vil dog ikke på nuværende tidspunkt afsløre, hvilke pladeselskaber, der bejler til ham.