Se miraklet der i 2023 opfyldte Michelle Kristensens kæmpestore drøm
Det skulle tage flere år med fertilitetsbehandlinger, før det endelig lykkedes Michelle Kristensen at få sin helt store drøm opfyldt.
At blive gravid og få et barn.
Men 2023 blev året, hvor det endelig lykkedes.
18. oktober kom miraklet – i form af lille Viggo – der gjorde Michelle Kristensen og hendes forlovede, forlagschef Pernille Wass, til meget lykkelige forældre.
Mirakel-Viggo
Det afslørede Michelle Kristensen på Instagram, hvor hun nu sammen med et sødt foto af mirakel-Viggo erklærer:
”Og pludselig lettede skyerne, og solen begyndte at skinne, som aldrig før i 2023. Et år jeg aldrig vil glemme.”
Du kan se det søde foto af mirakelbabyen her.
Lille Viggo er nu et meget velkomment medlem af familien, der også tæller Pernille Wass’ søn, Laurits.
Vandt noget større
Michelle Kristensen er blandt andet kendt fra DR’s tv-serie ”Fede Forhold”, hvor hun var ernærings- og kostekspert i de første sæsoner.
I 2021 var hun på skærmen i ”Vild med dans”, hvor hun havde Mads Vad som sin dansepartner.
Parret klarede sig flot, men røg ud i program 9.
Vindertitlen fik de ikke, men nu har Michelle Kristensen vundet noget meget større. Titlen som Viggos mor.
Sammen med sin Pernille Wass.