Se billedet: Nikolaj Koppel vækker opsigt i farverige sko
Humøret var højt hos Nikolaj Koppel, da han var til Landliggerkamp på Højsandet i Rørvig sammen med en række andre kendte.
Mens flere andre var hoppet i løbeskoene, så stjal Nikolaj Koppels valg af fodtøj opmærksomheden.
Den 53-årige tidligere tv-vært vakte nemlig opsigt i et par yderst farverige crocs.
Dejligt med ferie
Der lå dog en særlig historie bag de farverige sko. De var nemlig en hyldest til den danske Tour de France-cykelrytter Magnus Cort, som har nogle sko magen til.
- Jeg og Thomas Skov Gaardsvig sad en sen aften på nettet og så, at de her sko lige var blevet tilgængelige. Så købte vi dem. Og de er faktisk ret gode at gå i, fortalte en glad Nikolaj Koppel til BILLED-BLADET.
Nikolaj Koppel morede sig med sine holdkammerater på landliggerholdet, og han nyder sommeren i Danmark.
- Jeg laver så lidt som muligt. Jeg føler ikke, at jeg har haft ferie i tre år. Jeg er medstifter af Podimo og har haft rygende travlt. Jeg har været et par uger i sommerhus og lidt på Bornholm i ferien, så det er dejligt, fortalte han.