Se alle billederne: Her er stjernerne som løb med de fornemme priser til Lauritzen-prisen
Danmarks ældste og største skuespilspris, Lauritzen-prisen, blev uddelt til en lang række danske stjerner søndag aften.
Festlighederne fandt sted i Folketeatret i hjertet af København, og her stod værterne Kathrine Abrahamsen og Pelle Emil Hebsgaard for selve uddelingen af priserne, mens blandt andet Andreas Odbjerg indtog scenen for at underholde publikum.
Nedenfor kan du se de forskellige kategorier og hvem, der løb med den prestigefulde pris.
Lauritzen-prisen, som gives til en kvindelig og mandlig skuespiller som påskønnelse for fremragende kunstneriske præstationer på en dansk scene, på TV eller i film. Med prisen følger 250.00 kr. Vinderne blev Johanne Louise Schmidt og Lars Brygmann.
Børne- og Ungeprisen, der gives til en enkeltperson, en organisation eller en gruppe, der har børne- og unge målgruppen i fokus og har taget hånd om et relevant emne i øjenhøjde med sit publikum. Prisen er på 100.000 kr. Vinderen blev Pastrasket.
Backstage-prisen, som gives til en person, som normalt står i skyggen af skuespillerne på en produktion. Backstage-prisen er på 50.000 kr. Vinderen blev Peter Albrechtsen.
Believe in You-prisen, der uddeles til fire unge talenter, der har markeret deres evner i løbet af året og vist stort potentiale, som er værd at satse på. Med prisen følger 50.000 kr. Vinderne blev Petruska Miehe-Renard, Alexander Mayah Larsen, Jonathan Bergholt og Hanin Georgis
Her er alle vinderne af årets Lauritzen-pris: