Sarah Louise Christiansen starter modelskole
Sarah Louise Christiansen er allerede boss for modelbureauet Dreammodels, og nu udvider hun sine aktiviteter ved at starte Modelskolen, der tilbyder alle typer et kursus i model- og reklamebranchens kringelkroge. Undervejs lærer modelaspiranterne om sundhed, catwalk, styling, posering og får taget 40-50 modelbilleder.
"Nogle er måske gode ansigtsmodeller, mens andre er gode på en catwalk. Alt det vil vi finde ud af på kurset. Så når de går herfra, har de billeder og en viden om, hvor deres styrker ligger," fortæller Sarah Louise Christiansen til Ekstra Bladet.
Modelskolen løber over fem uger med fem kursusdage a to timer, og de håbefulde modelspirer må punge ud med 2.000 kroner for at få del i Sarah Louises insider-tips om modelbranchen. Kurserne starter i begyndelsen af august.