Sådan reagerede Stephanie på frieriet
Der var formentlig mange, der blev overraskede, da Stephanie Siguenza i sidste uge afslørede, at hun og kæresten Jeff er blevet forlovet.
Og det er heller ikke nogen hemmelighed, at også ”Årgang 0”-stjernen selv blev noget forbavset, da kæresten gennem tre år spurgte, om de skulle giftes.
Stephanie: Jeg blev meget forbavset
- Jeg havde slet ikke set den komme. Overhovedet ikke. det kunne man også se på min reaktion. Jeg blev meget forbavset. Det første, jeg kunne sige, var, at man altså ikke må lyve, fortæller Stephanie om sin reaktion, der også inkluderede tårer og naturligvis et stort JA til kæresten.
Frieriet skete den 30. oktober, men den unge tv-stjerne har endnu ikke vænnet sig til tanken om, at hun og Jeff nu er forlovede.
- Det er sådan lidt surrealistisk. Jeg tænker ikke på os som forlovede. Jeg ser det som et udtryk for Jeffs kærlighed. Det er ikke, fordi jeg tænker, vi er forlovede. Jeg ved godt, vi er det, men det er lidt surreailstisk. Også det med at have ring på fingeren, fortæller Stephanie.
Læs hele interviewet med ”Årgang 0”-stjernen i BILLED-BLADET nr. 51, der er på gaden nu.