
Sådan hjalp Andrea Elisabeth Rudolph, da Anette Toftgaard fik brystkræft

For cirka et år siden fik den tidligere ”Husk lige tandbørsten”- vært, tv-caster m.v. besked i sin e-Boks om at møde på Gentofte Hospital, da en mammografi viste forandringer i brystet.
Det viste sig, desværre, at det var brystkræft.
Nu fortæller 53-årige Anette Toftgaard åbent og ærligt om sit brystkræftforløb i det nummer af ”ALT for damerne”, der udkom 10. april.
I forbindelse med det hårde forløb var der mange beslutninger, der skulle træffes.

Et genialt råd
Anette Toftgaard fortæller i interviewet, at hun besluttede at få lavet en brystrekonstruktion.
De mange informationer, hun fik i den forbindelse - sammen med sorgen over at skulle have sine bryster fjernet - var så overvældende, at hun overvejede helt at droppe brystrekonstruktionen.
Her kom hendes datter, så med et genialt råd, fortæller hun til ”ALT for damerne”.

Nemlig at hun skulle tale med nogen, der havde været gennem samme forløb.
Anette Toftgaard ringede til sin tidligere kollega, Sara Bro, der selv har haft brystkræft. Hun henviste videre til Andrea Elisabeth Rudolph, der også har været gennem et brystkræftforløb. PÅ den måde fik Anette Toftgaard talt med fire-fem kvinder.

Afgørende samtaler
De samtaler fik hende til at holde fast i beslutningen om at få rekonstrueret sine bryster.
I dag er Anette Toftgaard selvstændig med firmaet ”Fromcare”, hvor hun blandt andet tilbyder traumeterapi, NADA akupunktur og meditation.
Sammen med sin første mand, Casper Christensen har hun datteren Cajsa og sønnen Marvin.
Hun er gift med skuespiller Jens Jacob Tychsen, der blandt andet er kendt for sin rolle som hr. Weyse i tv-serien ”Badehotellet”. Sammen har de sønnen Louis, der kom til verden i 2010. Her er Anette med mand og søn i 2018.

Bonus info
Da der er brystkræft i familien, har Anette Toftgaard været ekstra omhyggelig med at få tjekket sine bryster. Hun fortæller om forløbet for at gøre opmærksom på, at det kan være en falsk tryghed at stole blindt på resultaterne af mammografi. Har man tæt brystvæv, som Anette, kan mammografien ikke altid opdage eventuelle forandringer. Derfor kan det være en fordel at supplere med ultralydsscanning, hvilket Anette Toftgaard også på privat basis gjorde i en årrække, inden hun som 50-årige overgik til det offentlige system. I den seneste mammografi opdagede man ikke knuden Anettes venstre bryst, men kun forandringer i for af pletterne i højre bryst