Sådan har du aldrig set Preben Kristensen før
Der var ingen stor fest, da Preben Kristensen 14. marts rundede de 70 år.
Men fejret blev han naturligvis. Fra gemalen, frisør og makeup-artist Søren Hedegaard, var der en flot gave i form af den nyeste version af Apple Watch.
Fejret fra morgenstunden
Lige fra morgenstunden blev dagen markeret.
- Jeg har fået lavet en kagemand, hvor der står 60 + på, afslørede Preben Kristensen dagen før fødselsdagen til BILLED-BLADET.
14. marts tog 70-års fødselsdagsbarnet, som vanligt, afsted for at få sit daglige morgendyp i havet.
- Det er nemlig både sundt og skønt, bedyrer Preben Kristensen.
Kagemand på stranden
Med på stranden var kagemanden, som blev taget imod med begejstring af badeklubben.
Her er Preben Kristensen liggende på langs foran den fine kagemand.
”Tusinde tak for alle de mange, mange dejlige og varme fødselsdagshilsner.
Jeg føler mig meget privilegeret.
Blev her fejret om morgenen efter et koldt dyp i Øresund", skrev Preben Kristensen til fotoet på Facebook, som BILLED.BLADET har tilladelse til at bringe.