14. feb. 2011
Af af Casper Nielsen
Sådan fejrer Joan Ørting valentinsdag
Joan Ørting og Carsten Islington
Foto: Lars H. Laursen
- Vi gør noget for hinanden, afslører sexologen Joan Ørting, der blev forlovet med sin nuværende mand på Valentins dag
I dag er det valentinsdag, og den 14. februar er også en mærkedag for sexologen Joan Ørting. Hun og manden, storytelleren Carsten Islington blev forlovet på valentinsdag for seks år siden, så selvfølgelig er der også amoriner og erotik i luften i dag.
Sexologen understreger dog, at det ikke bliver en traditionel valentinsdag.
- Jeg er ikke til kliche-valentinsdag, og vi plejer at finde ud af at fejre det på en anden måde. Jeg er ikke så vild med, at manden skal gøre en masse for kvinden for at gøre hende glad, bare så hun kan fortælle det til sine veninder. Det bliver mere, at vi gør noget for hinanden, og at vi gør det sammen. Vi får bare en hyggelig paraften, siger Joan Ørting til BT.