Renée Toft Simonsen: Derfor holder Thomas og jeg sammen
Hun var 80'ernes verdenskendte, danske topmodel - i dag er Renée Toft Simonsen 55 år, psykolog samt forfatter til adskillige succesfulde børnebøger. Og har i snart et kvart århundrede dannet par med sangeren og musikeren Thomas Helmig. I et stort interview har Renée forklaret, hvad hemmeligheden er, når man ønsker at blive sammen - i medgang og modgang: Og når den første stormende forelskelse har lagt sig ...
– Hvad gør du så i et forhold, hvor du har været… altså nu har vi været sammen i 23 år. Okay, så var der lige tre måneder, hvor vi ikke var sammen, men alligevel ku’ man godt sige, at vi har været sammen i 23 år. Det bliver jo HVERDAG, jamen det GØR det.
Indimellem keder man sig
- Indimellem keder den anden dig, og indimellem keder du den anden, og indimellem kommer man op at skændes, og så er der ikke noget nyt i det – ligesom tøj. Sådan har vi det også i kærlighed, vi vil gerne have noget nyt, fordi det her gamle noget ikke er så spændende mere. Men altså, det ER et valg at sige: ”Jamen jeg går i den her sweater resten af vejen. Jeg synes, den er pæn.” Hvis man skifter den ud, ligner den alligevel den gamle efter tre år?, lyder de kloge ord fra Renée Toft Simonsen.