15. okt. 2021
Af Karina Didriksen

Birthe Kjær afslører: Var misundelig på Dorthe Kollo

Birthe Kjær.
Birthe Kjær.
Foto: Birger Storm
Sangerinden Birthe Kjær var fan af kollegaen Dorthe Kollo som barn.

74-årige Birthe Kjær har en over 50 år lang og succesfuld karriere bag sig, og for nyligt mødtes hun med nogle af landets andre store Dansktop-stjerner.

Sammen med Richard Ragnvald, Dorthe Kollo og Michael Winckler var hun med til at fejre radioprogrammet ”Giro 413”, som fylder 75 år i oktober og har haft en stor betydning for sangerindens liv.

- Jeg er vokset op med ”Giro 413”, og det har fyldt hele min barndom. Det er den musik, jeg kommer af, fortalte Birthe Kjær til BILLED-BLADET og fortsatte:

- Det var også det, jeg begyndte at synge, da jeg var 12 år, for det var jo det, jeg hørte i radioen.

https://imgix.billedbladet.dk/_30r830625_2.jpg
Foto: Birger Storm

Kollo var barnestjerne

Birthe Kjær afslørede, at hun faktisk var en smule misundelig på kollegaen Dorthe Kollo, da hun var barn og endnu ikke havde mødt hende.

- Jeg hørte blandt andet Dorthe Kollo som barn. Hun er kun et år ældre end mig, men hun var jo barnestjerne, sagde Birthe Kjær og tilføjede med et smil:

- Min mor har fortalt, at vi engang så Dorthe i fjernsynet fra Tivoli, og der sagde jeg ”bare det var mig, som stod der”. Så drømmen har jo ligget der, lige siden jeg var barn.

Dorthe Kollo var kun 9 år gammel, da hun i 1956 fik en pladekontrakt efter at have vundet en talentkonkurrence, og hun udgav singlen "Min piphans" året efter.

Læs mere om: