13. apr. 2019
Af af Dorte Quist og Stine Ramlyng

Benedicte Balling bisat: Familie og venner tog kærlig afsked

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/ben_0.jpg
Foto: Lars H. Laursen
Radiovært Benedicte Ballings bisættelse blev en højtidelig og værdig men også uendelig sørgelig begivenhed i Sankt Pauls Kirke ved Nyboder i København.

TV- og radiovært Benedicte Balling, som mandag døde af brystkræft i en alder af blot 43 år, blev lørdag formiddag bisat ved en højtidelig og dybt sørgmodig begivenhed.

Den smukke Sankt Pauls kirke var udover utrolig flotte blomsterbuketter fyldt med Benedictes familie og hendes enorme omgangskreds, der var mødt op for at tage kærlig afsked med den vellidte kvinde.

Præst Kathrine Lilleør holdt en meget personlig tale ved kisten, hvor hun bl.a. fortalte at Benedictes fireårige datter, Josephine, selv havde valgt, at hun ikke ville deltage i sin mors bisættelse.

Efter højtideligheden blev kisten, som var dækket af de smukkeste forårsblomster, båret ud med Benedictes mand, Philip Kragh-Juel-Vind-Frijs, og resten af de fremmødte lige efter.

Her tog de den sidste afsked med Benedicte Balling.

https://imgix.billedbladet.dk/kirke.jpg
Sankt Pauls Kirke, 13. april 2019
Foto: Lars H. Laursen

Læs mere om: