3. nov. 2013
Af Jan Bergman

Villy Søvndal taler ud efter blodprop i hjertet

villy søvndal fortæller om sin blodprop
Villy Søvndal
Foto: AOP
Den 22. oktober blev landets Udenrigsminister Villy Søvndal ramt af en blodprop i hjertet og hasteindlagt til operation. Nu fortæller Søvndal om oplevelsen.

For første gang fortæller Villy Søvndal om sin blodprop i hjertet. Dagen før han blev udskrevet, fik Villy Søvndal besøg på Riget af den lokale avis i ministerens hjemby Bjert.

Avisen fik et interview med Udenrigsministeren, der lover borgerne i Bjert ændringer i hans adfærd.

- Folk i Bjert kommer ikke til at se mig med en smøg i munden mere, men løbeturene må og skal jeg fortsætte med, siger han til Bjert-Stenderup Avis.

Villy Søvndal tortæller om rosende om det danske sundhedsvæsen, som har haft ham under kærlig behandling, siden han fik sit ildebefindende i ministerbilen om morgenen 22.oktober.

- Jeg oplevede virkelig, hvor hurtigt og effektivt beredskabet virkede, da vi fra bilen ringede efter en ambulance. Da vi ankom til Riget, var der sendt billeder, taget blodprøver og andre ting i ambulancen, så man på operationsstuen var klar til det, der skulle gøres, siger udenrigsministeren til Bjert-Stenderup Avis.

Her fremgår det også, at Villy Søvndal spiser nødder og lakrids for at holde trangen til cigaretter lidt på afstand.

Ifølge planen skal Villy Søvndal være tilbage i Udenrigsministeriet mandag 4. november.

Læs mere om: