Villy Søvndal har fundet 18 år yngre kæreste
59-årige Villy Søvndal holder sommerferie på Fanø med sin nye kærlighed, 41-årige Heidi Perto, der er psykolog og ansat på ungdomspsykiatrisk afdeling på Kolding sygehus. Det fortæller politikeren til flere medier.
Kærligheden til den 18 år yngre kvinde kommer efter, at Villy Søvndal to gange har forsøgt sig med ægteskab med Laila Rifbjerg, som han har tre børn sammen med. Parret blev første gang gift i 1989, men efter at Villy Søvndal blev valgt ind i Folketinget i 1994 gik ægtesskabet skævt og parret, der havde fået tre børn, blev skilt.
Derefter havde Villy Søvndal et kærlighedsforhold til partikollegaen Pernille Frahm, men det endte brat i 2007, da Villy Søvndal og Laila Rifbjerg var blevet enige om at give ægteskab endnu en chance. De to blev gift for anden gang i juni 2008, men altså skilt igen to år senere, og nu hedder kvinden i Villy Søvndals liv altså Heidi.
- Vi skal have indrettet huset i Sdr. Bjert, hvor der skal være plads til Heidis syvårige datter Mia og min 18-årige søn Mads, fortæller en forelsket Villy Søvndal til Ekstra Bladet.