Ulrik Wilbek er sygemeldt på ubestemt tid: Nu er der en opdatering
De fleste kender nok Ulrik Wilbek bedst for sine mange år på sidelinjen på både kvinde- og herrelandsholdet i håndbold, som han har vundet et hav af medaljer med.
I 2018 blev han borgmester i Viborg Kommune.
Den seneste tid har dog været meget præget af sygdom for Ulrik Wilbek. Men nu er der ifølge Viborg Stifts Folkeblad en opdatering.
Tilbage i midten af september blev det meldt ud, at borgmesteren var blevet sygemeldt. På daværende tidspunkt var der ikke meddelt en årsag til sygemeldingen ud.
Det hed sig dog, at Ulrik Wilbek forventeligt var sygemeldt til og med 28. september.
I slutningen af september var der dårligt nyt.
For da kunne kommunen meddele, at Ulrik Wilbek var sygemeldt på ubestemt tid, og at viceborgmester Mads Panny fra Socialdemokratiet indsat som fungerende borgmester.
Nu er der en opdatering.
For ifølge Viborg Stifts Folkeblad er Ulrik Wilbek snart tilbage i embedet.
På et byrådsmøde onsdag har viceborgmester Mads Panny meddelt, at Ulrik Wilbek vender tilbage 1. november.
- Jeg har holdt møde med Ulrik i mandags, og han har det efter omstændighederne godt, og han forventer at vende tilbage 1. november, lød det fra Mads Panny ifølge B.T.
Det lokale medie skriver også, at sygemeldingen formentlig har været stressrelateret.
For mindre end et år siden måtte Ulrik Wilbek skrue ned for arbejdet som følge af akut høretab på det ene øre, mens han oplevede konstant susen på det andet, der påvirkede hans koncentrationsevne.