27. okt. 2013
Af Jan Bergman
Søvndal udskrives fra Rigshospitalet i dag
Villy Søvndal ved en tidligere lejlighed sammen med kronprinsparret
Foto: Martin Høien/BILLED-BLADET
Udenrigsminister Villy Søvndal er klar til at blive udskrevet efter hasteoperation for en blodprop i hjertet.
Søndag kan Villy Søvndal udskrives fra Rigshospitalet og vil så småt gå i gang med arbejdet den kommende uge.
Udenrigsministeren, der tirsdag blev opereret for en blodprop i hjertet, er nu kommet så meget til hægterne, at han udskrives fra Rigshospitalet.
- Herefter tager han hjem og holder fri, men vil også arbejde lidt hjemmefra den næste uges tid, oplyser Udenrigsministeriet, ifølge DR.
Det forlyder at udenrigsministeren i den næste uge ikke vil have udadvendte og repræsentative opgaver, men vil være med til at træffe beslutninger fra hjemmekontoret i Bjert, sydøst for Kolding.
Går alt planlagt vender udenrigsminister Villy Søvndal tilbage til ministerkontoret mandag den 4. november.