Se det skønne billede: Lars Løkke Rasmussen hygger med sit lille barnebarn
Selv en hårdtarbejdende udenrigsminister og tidligere statsminister, der har rigeligt af store problematiske opgaver at tage sig af, bliver bløde i blikket af noget, der fysisk ikke fylder meget.
For Lars Løkke Rasmussen er det blandt andet tilfældet med hans lille nye barnebarn, der 8. december gjorde ham og fruen, Sólrun, til morfar og mormor.
Her blev deres datter Lisa nemlig mor for første gang.
Bedsteforældre i forvejen
Nu kan Lars og Sólrun Løkke Rasmussen så både skrive henholdsvis mormor/morfar og farmor/farfar på cv’et.
I oktober blev de nemlig farmor og farfar, da sønnen Bergur Løkke Rasmussen og svigerdatteren Simone fik en lille søn.
Ny rolle
Den nyerhvervede bedsteforældrerolle sætter tanker i gang hos udenrigsministeren.
”Lillemand II på besøg. Hvor er det bare dejligt at have nogle julefridage og nyde den nye rolle som farfar/morfar”, skriver han blandt andet i et Instagramopslag.
Her nævner han desuden, at den nye rolle betyder, at 2024 bliver meget anderledes end alle tidligere år i hans liv.
Han skal ikke længere tale om sine ufødte børnebørn. I den forbindelse pointerer udenrigsministeren, at Danmark også skal være et fantastisk land, når hans ufødte oldebørn vokser op.
Du kan se det opslaget med det fine billede her.