22. jan. 2020
Af John Lautrup

Se de søde billeder: Nicolai Wammen er blevet far

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/nicolaitop.jpg
Foto: Martin Høien
Nicolai Wammen har fået en søn og er gået på barsel i 14 dage fra jobbet som finansminister.

Nicolai Wammen er gået på barsel fra sit job som finansminister, efter at han har fået en søn. Det meddeler han glædesstrålende på sin Facebook-profil:

"Karen og jeg har oplevet et af livets helt store mirakler: Vi er blevet forældre til en fantastisk dreng på 50 cm og 3480 gram. Vores dejlige lille Christian. Vi har næsten ikke fattet det endnu og har smilet og grædt glædestårer lige siden. Det er ubetinget lykke, kærlighed og ansvar i sin reneste og smukkeste form. Jeg har samtidig kæmpe beundring for Karen, som med en løvemors kræfter bragte vores dejlige søn til verden. Også tak til det super dygtige og empatiske sundhedspersonale, hvis indsats vi er dybt taknemmelige for. Nu glæder vi os til 14 fælles dejlige dage med det lille vidunder, inden jeg vender tilbage på kontoret igen i starten af februar. Senere bliver der mulighed for mere barsel for både mor og far".

Artikel fortsætter efter billederne

Nicolai Wammen
Nicolai Wammen og Christian
Foto: Privat
Nicolai Wammen
Christian
Foto: Privat

Karen Lund Wammen og Nicolai Wammen sagde ja til hinanden i Aarhus Domkirke i 2016. I forvejen har han en søn, Carl, med partifællen, Julie Rademacher. Han bor i Grønland med sin mor.

Skatteminister Morten Bødskov vil også fungere som finansminister indtil 3. februar, når Nicolai Wammen vender tilbage fra barsel.

BILLED-BLADET har fået tilladelse af Nicolai Wammen til at bruge tekst og billeder fra hans Facebook-profil.

Læs mere om: