Se billederne: Jakob Engel-Schmidt havde sin lille datter med til kæmpe afsløring
Lørdag den 4. maj var en stor dag på Frederiksborg Slot, for et ganske særligt portræt skulle afsløres.
Motivet på kunstværket er Andreas Mogensen, og hovedpersonen var naturligvis selv til stede, da billedet skulle afsløres.
Det er kunstner Maria Wandel, der gennem mange måneder har arbejdet på det kunstværket, der er Danmarks allerførste astronautportræt, og spændingen var stor, da resultatet blev afsløret lidt efter klokken 11 lørdag formiddag.
Andreas Mogensen selv var med til trækket klædet af portrættet, og han fik kyndig hjælp af Jakob Engel-Schmidt.
Kulturministeren var ikke taget alene på slotsbesøg, for med sig havde han sin fem måneder gamle datter, Olivia, der hyggede sig trygt og godt i sin babylift, mens hendes far passede sit arbejde.
Hustruen Camilla Søe var ikke med på Frederiksborg Slot.