Rosa Kildahl reagerer på Søren Pape Poulsens død: Vi havde endnu en aftale … men det blev desværre aldrig til noget
I dag er en sorgens dag.
Det Konservative Folkepartis formand, Søren Pape Poulsen, er gået bort i en alder af blot 52 år. Det skriver partiet på deres hjemmeside.
Det har fået flere danskere til tasterne, her i blandt tv-kendis Rosa Kildahl, som er kendt fra DR-programmet ”Den store bagedyst”.
I et kort men rørende opslag på sin Instagram-profil skriver Rosa Kildahl, at hun havde en aftale med Søren Pape Poulsen, der nu aldrig bliver til noget.
Teksten supplerer Rosa Kildahl med et billede af de to – smilende side om side.
Afslutningsvis kondolerer tv-kendissen og giver udtryk for sin dybeste medfølelse med partiformandens familie.
Billedet af Rosa Kildahl og Søren Pape Poulsen, som Rosa Kildahl har delt, er fra Seniorfolkemødet på Sønæs i 2023, hvor den tidligere bagedyst-deltager styrede løjerne ved et arrangement, som Det Konservative Folkepartis formand også deltog i.
Søren Pape Poulsen blev fredag, under et hovedbestyrelsesmøde i Vejen, ramt af en blødning i hjernen.
Partiformanden blev herefter kørt til Odense Universitetshospital, men hans liv stod ikke til at redde. Det skriver partiet på deres hjemmeside.
Søren Pape Poulsen blev 52 år, og han efterlader sig blandt andre forældrene Svend Poulsen og Ruth Poulsen.