13. sep. 2024
Af Christinna Braun

Pia Kjærsgaard berørt efter svær besked: Måtte finde lommetørklædet frem

Pia Kjærsgaard.
Pia Kjærsgaard.
Foto: Gregers Overvad
Pia Kjærsgaard blev berørt, da hun skulle fortælle sine DF-medarbejdere, at hun stopper i politik.

Fredag morgen meddelte DF-koryfæet Pia Kjærsgaard, at hun ikke genopstiller til næste valg, og at hun derimod vil gå på pension til den tid.

På sin Facebookprofil skriver Pia Kjærsgaard, der har været medlem af Folketinget i mere end 40 år, at det har været et privilegie at arbejde for det danske folk:

- Til februar fylder jeg 78 år. Når næste valg kommer, er jeg tæt på at blive 80 år, og jeg kan ikke forestille mig at skulle sidde endnu en periode. Selvom politik er spændende, interessant og givende, må der være tid til andet i mit liv. Og derfor siger jeg snart tak for mere end 40 utrolige år og går på pension, lyder det bl.a. fra Pia Kjærsgaard i det åbne opslag på Facebook.

Men selvom det lyder som om, Pia Kjærsgaard er afklaret med sin beslutning, blev hun berørt, da hun skulle fortælle nyheden til sine medarbejdere.

Det kan ses i en video, TV 2 har delt.

Her fortæller Pia Kjærsgaard, at der jo er lang tid til næste valg, og at hun vil hjælpe dem, der er i DF, alt hun kan indtil da.

- Så jeg har stadigvæk energien og lysten… Lyder det fra Pia Kjærsgaard, indtil hun kan mærke tårerne presse på.

- Nu bliver jeg næsten helt berørt, siger hun i videoen med et lille grin og må finde lommetørklædet frem.

Læs mere om: