Og så lige på valgdagen: Lars Løkke Rasmussen i ulykke med datteren
Tidligere på dagen afgav Moderaternes formand Lars Løkke Rasmussen sin stemme til Europa-Parlamentsvalget 2024 på Nyboder Skole i det indre København.
Efterfølgende tog han en sejltur rundt i Københavns havn med sin datter Lisa og nogle ansatte, men det, der skulle have været en afslappende tur, endte ganske dramatisk.
På Instagram fortæller udenrigsministeren, at båden på grund af forhøjet vandstand sad fast under en bro.
Datteren Lisa forsøgte at vrikke båden fri, men det endte med, at hun fik hovedet fastklemt mellem broen og båden.
I et forsøg på at redde datteren greb Lars Løkke fast i båden og fik med egne ord "skamferet hånden" i redningsmanøvren.
Ydermere fortæller Lars Løkke, at datteren er blevet scannet på Rigshospitalet, men alt peger på, at hun slipper med hævelse og hudafskrabninger.
Lars Løkke afslører selv, at han selv slap med en hævet hånd.
Du kan læse Lars Løkke Rasmussen opslag på Instagram HER.