Mimi Jakobsen: - Prøvede at få anerkendelse fra far

Mimi Jakobsen er på 12. år generalsekretær for Red Barnet, men inden karrieren ville, at hun skulle kæmpe for børn rundt om i hele verden, havde hun sin gang i dansk politik.

Som 23-årig blev hun kommunalpolitiker, som 28-årig blev hun stemt ind i Folketinget. I en alder af 33 år blev hun minister for første gang, ligesom hun også kan skrive partiformand for Centrum-Demokraterne på sit politiske CV. Et parti, som hendes egen far Erhard Jakobsen stiftede i 1973.

Jeg havde brug for et fællesskab med min far

Om sit forhold til sin legendariske far, Erhard, og om hvorfor hendes livsbane blev drejet ind på politik, siger hun:

- Jeg kan se i dag, at jeg formentlig søgte ind i politik, fordi jeg ubevidst prøvede at få anerkendelse fra min far. Det var ikke fordi, han ikke bar mig på hænder og fødder i forvejen. Han forgudede mig nærmest. Men jeg havde brug for et fællesskab med ham, siger hun til SØNDAG.

Og hendes far så ikke mange fejl i Mimi Jakobsen.

- Min far syntes ikke, jeg havde nogen som helst fejl i denne verden. Hvilket måske ikke altid var lige hjælpsomt. Hvis nogen spurgte, om hans datter overhovedet ingen fejl havde: "Jo, hun ryger for meget, hun bander for meget, og så tager hun sig alt for nært, hvad pressen skriver om hende". Og det hele passer, også i dag, især det med pressen. Og det handler ikke bare om forfængelighed, men om hele det forventningspres, jeg altid har følt lå på mig, siden jeg voksede op i Gladsaxe som borgmesterens datter, forklarer hun videre.

At kæmpe sig op i skyggen af et stort træ

Og selv om hendes far aldrig har sagt det højt eller direkte til hende, så følte Mimi Jakobsen, at der blev forventet noget af hende.

- Men jeg følte, det forventedes af mig. Ikke at det blev sagt direkte. Det ville min far aldrig gøre. Men jeg følte det selv. Derfor blev det også noget med at kæmpe sig op i skyggen af et stort egetræ. For selvfølgelig har min far været et stort forbillede for mig. Men jeg har aldrig nogensinde haft ambitioner om at blive ligesom ham. Jeg var mig, og jeg måtte gøre tingene på min måde, siger hun