30. aug. 2024
Af Pelle Rigtrup

Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil køber sommerhus sammen

Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil.
Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil.
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix og Kaspar Wenstrup
Statsminister Mette Frederiksen har købt et sommerhus på Møn sammen med den afgående minister Pernille Rosenkrantz-Theil.

Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil har i mange år været kollegaer på Christiansborg, men de to politikere er også tætte venner privat.

Så tætte at de nu har truffet en stor beslutning.

Abonnement på BILLED-BLADET

Over for Ekstra Bladet bekræfter både Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theil således, at de har købt et sommerhus sammen på Møn.

De to politikere har i mange år haft et sommerhus hver for sig på Møn, men de har nu valgt at købe et sammen - og det er noget, der har været længe undervejs.

Til Ekstra Bladet skriver statsminister Mette Frederiksen, at det er en gammel drøm, der går i opfyldelse, mens Pernille Rosenkrantz-Theil skriver, at de har snakket om at få et fælles sted på Møn i mindst 15 år.

Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theils venskab går mange år tilbage. Her ses de i 2014 på den røde løber.
Mette Frederiksen og Pernille Rosenkrantz-Theils venskab går mange år tilbage. Her ses de i 2014 på den røde løber.
Foto: Hanne Juul

Pernille Rosenkrantz-Theil var indtil i går social- og boligminister, men efter gårsdagens ministerrokade mistede hun den post. Efterfølgende fortalte hun, at hun nu agter at gå efter overborgmesterposten i København.

Mere om: