Mette Frederiksen hjem til Bo: Vågen to nætter i træk!
Statsminister Mette Frederiksen har haft en ret vild uges tid med bryllup på Møn og EU-topmøde i Bruxelles i Belgien.
Gift i Magleby Kirke på Møn
Onsdag i sidste uge blev Mette Frederiksen og Bo Tengberg gift i Magleby Kirke på Møn, og allerede fredag morgen fløj Mette af sted til topmøde i Belgien med Europas statsledere.
Møde over fire døgn
Efter et fire døgn langt EU-topmøde nåede man et resultat, som alle medlemslande kunne leve med, og så kunne Mette Frederiksen begynde at glæde sig til at komme hjem til Bo og resten af familien i Danmark.
Vildt langt møde
Det netop afsluttede topmøde blev indledt klokken 10 fredag i EU-bygningen i Bruxelles i sidste uge, og dermed registreres det som det længste EU-topmøde i tyve år.
Vågen to hele nætter
- Det har været hårde og meget lange forhandlinger. Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har været vågen to nætter i træk, siger Mette Frederiksen til Ritzau.