3. apr. 2016
Af Lone Vandborg
Kransen fra regentparret og de andre bårebuketter ligger nu på Anker Jørgensens gravsted
Foto: Krestine Havemann
Efter Anker Jørgensens bisættelse lørdag den 2. april er blomsterne fra Grundtvigs Kirken blevet kørt til familiegravstedet på Vestre Kirkegård i København.
Selv om Anker Jørgensen egentlig havde ønsket bidrag til Læger uden grænser, Dansk Folkehjælp eller Muskelsvindfonden i stedet for blomster var kisten i Grundvigs Kirke dækket af bårebuketter - heriblandt en flot krans fra regentparret.
Prominent placering
De mange bårebuketter ligger nu på familiegravstedet på Vestre Kirkegård i København. På gravstenen står endnu kun hustruen navn - Ingrid Jørgensen 1922-1997. Her vil Anker Jørgensens urne blive lagt ned. Den tidligere statsminister blev 93 år.
Den kongelige krans har fået en prominent placering op af gravstenen. På det hvide bånd står der Dronningen og på det røde bånd står der Prinsgemalen.
Foto: Krestine Havemann