25. sep. 2025
Af Ulrik Ulriksen

Havde en fest med sin seje datter: Magnus Heunicke på dansegulvet med Rakel og kendt par

Magnus Heunicke på dansegulvet med sin datter.
Video: Ulrik Ulriksen
Annonce
På en stor aften i cirkusbygningen i København var minister Magnus Heunicke i rigtig godt selskab. Magnus havde sin datter Rakel med til Wallmans gallapremiere på dinnershowet Konfetti.

Minister Magnus Heunicke nød en helt forrygende aften i cirkusbygningen i København, da Wallmans bød på gallapremiere på det helt nye dinnershow Konfetti.

Abonnement på BILLED-BLADET

Ved ankomsten til den røde løber i cirkusbygningens foyer, vakte Magnus opsigt på den allerbedste måde sammen med sin 17 årige datter Rakel.

Annonce

Magnus Heunicke var meget stolt over at have sin datter med til den musikalske festaften i cirkusbygningen.

Rakel fortalte med et stort smil, at hun så meget frem til både musik og dans leveret af de dygtige kunstnere hos Wallmans.

Heunickes datter fortalte også, at hun er elev På Frederiksberg Gymnasium, og at hun havde fået styr på lektier inden afgang til cirkusbygningen i selskab med farmand.

Magnus og Rachel på dansegulvet

Efter showet var der en nattefest fra klokken 23.00.

Annonce

Bordene blev flyttet, så det, der tidligere var cirkusmanege, forvandledes til et dansegulv.

Da musikken spillede, var Magnus Heunicke og hans seje datter Rakel hurtigt på dansegulvet, hvor de gav den gas med store smil.

Magnus og hans datter dannede på et tidspunkt herligt dansefællesskab med skuespilleren Ditte Ylva Olsen og hendes kæreste, komikeren Jacob Tingleff.

Ditte Ylva Olsen og Jacob Tingleff havde en herlig aften i Cirkusbygningen.
Ditte Ylva Olsen og Jacob Tingleff havde en herlig aften i Cirkusbygningen.
Foto: Gregers Overvad

Mere om: