Peter Brixtofte droppet af TV3
Den oprindelig gruppe bestående af fire kendisser i "Til middag hos" var Annette Heick, skuespiller Janus Nabil Bakrawi, reality-stjernen Rikke Gøransson og levemanden Peter Brixtofte.
Efter kun to programmer syntes TV3 ikke, at der var den rette stemning og underholdning i gruppen, og bad derfor Peter Brixtofte om at forlade programmet.
En beslutning, den tidligere Farum-borgmester står uforstående overfor.
- Prøv at hør! Først dagen før optagelserne gik i gang, fik vi at vide, hvor og hvornår vi skulle møde frem. På dag nummer et varede optagelserne fra klokken 16 til kvart i et om natten og på dag nummer to til klokken kvart i to om natten. Det virkede ikke, som om TV-folkene vidste, hvad de ville, og så er det altså svært at få en god stemning op at stå, siger Peter Brixtofte til B.T.
Søren Hedmand, pressechef på TV3, vuderede, at den dårlige stemning i gruppen skyldtes Peter, hvilket var årsagen til hans exit i mad-programmet.
Annette Heick støtter dog Peter og forstår ikke TV3´s beslutning.
- Jeg kan godt bekræfte, at stemningen eller kemien ikke var så god imellem os fire, men jeg synes, det er uretfærdigt, at Peter får skylden for det, siger hun til B.T.
Peter Brixtofte bliver erstattet af Jesper Gadegaard fra "De fantastiske 5".