Peter Aalbæk Jensen: Jeg er kvinden i ægteskabet
Peter Aalbæk Jensens kone Lise Palm har holdt styr på hjemmefronten i 20 år af parrets 25 år lange ægteskab. Men nu plejer hun ambitionerne med et chefjob i Københavns Kommune, så rollefordelingen har ændret sig.
"Nu er der også sket det de senere år, at jeg nærmest er blevet kvinden i vores ægteskab. Det er mig, der laver maden, og nu er jeg også begyndt at passe potteplanterne, hvad hun har meget lidt respekt for. Hun synes, det er lidt kvindagtigt - men det skider jeg på," fortæller Peter Aalbæk til BILLED-BLADET og tilføjer, at han ikke føler sig truet på sin mandighed af den grund.
"Omvendt har jeg også været så ulideligt overstyret og maskulin og bestemmende - så nu gør det ikke noget, at jeg vælter rundt med et forklæde og nipper visne blade," konstaterer han.
Læs det store interview med Peter Aalbæk Jensen i det nye nummer af BILLED-BLADET.