Pernille Rosendahl afslører om ægteskabet med Kristian Jensen: Dette løfte gav vi hinanden
Sangerinden Pernille Rosendahl og den tidligere Venstre-politiker Kristian Jensen fandt kærligheden i hinanden mens de begge mindst ventede det - og kærligheden blomstrede under forhold, som ikke var optimale.
Kristian Jensen var nemlig på daværende tidspunkt i et mangeårigt ægteskab med moren til sine tre børn, Trine Overmark Jensen.
Imens var han blot veninder med Pernille Rosendahl - indtil en anden og større følelse ramte dem.
Efter 21 års ægteskab lod Kristian Jensen sig skille efter at være blevet forelsket i Pernille Rosendahl, og fredag den 9. september 2022 indgik han så i et nyt ægteskab - denne gang med Pernille Rosendahl. Parret gav hinandens deres endelige "ja" ved en vielse i Hellig Kors kirke på Nørrebro i København.
I podcasten "112 for knuste hjerter" sætter Pernille Rosendahl nu ord på kærligheden til Kristian Jensen - og ikke mindst, hvad det betyder for deres forhold, at kærlighedsrelationen startede, som den gjorde.
I podcasten fortæller hun, at det har været udfordrende for deres forhold, at det startede med en forbudt forelskelse, og at det spændte ben for at forelskelsen kunne blomstre, som andre typisk oplever det.
Gav et løfte til hinanden
Samtidig har den langt fra optimale start på forholdet også betydet, at parret valgte at give hinanden et helt særligt løfte, da de indgik i ægteskabet med hinanden.
Et af de ægteskabsløfter, som de afgav til hinanden, var, at man skal kunne tale åbent og ærligt om, hvis man pludselig bliver forelsket, fascineret eller fanget af en anden.
- Et af de løfter, som vi har givet hinanden i ægteskabet er, at hvis man lige pludselig oplever det der, har man pligt til at dele det, også før det begynder at udvikle sig. Det er jo et barometer, du render rundt med. En ting er, at man selvfølgelig bedrager den anden, hvis man giver efter for en fascination, men man bedrager også sig selv, fortæller hun i podcasten, som kan høres i sin fulde længde lige her.