Nybyggerne-dommer Mette Helena Rasmussen deler billede med stærkt budskab: Jeg har det så godt med mig selv og min krop
"Nybyggerne"-dommer Mette Helena Rasmussens krop bliver stærkere og stærkere.
Det fortæller hun under et nyt Instagram-opslag, som BILLED-BLADET har fået tilladelse til at dele.
Den voksende fysiske styrke smitter også af på, hvordan hun har det med sig selv og sin krop.
- Helt ærligt! Jeg er simpelthen så godt tilfreds med mig selv for tiden. Må man egentlig godt sige det?, spørger hun i sit opslag til sine mere end 110.00 følgere på Instagram.
Hun fortsætter:
- Jeg har det så godt med mig selv og min krop, som bliver stærkere og stærkere. Så godt, at jeg eksempelvis føler mig godt tilpas i en top uden bh og nu også i bukser. Det er meget nyt og uvant territorie for mig. Men jeg siger til mig selv: “Hey MH. Du gør det så godt!”
Kommer med opfordring
I sit opslag kommer tv-dommeren og indretningseksperten også med en kærlig opfordring til sine følgere om at huske at rose sig selv.
- Er du selvkærlig? Er du din egen bedste ven? Er du stolt af dig selv? Roser du dig selv nok? Eller er det noget, du gerne vil blive bedre til?, spørger hun i opslaget og kommer med et forslag til, hvor man kan starte, hvis man vil blive bedre til at tale pænt til sig selv:
- Hvis du skulle give dig selv én oprigtig, dybtfølt omsorgsfuld kompliment eller hilsen her til morgen, hvad skulle den så være?
Mette Helena Rasmussen har også tidligere fortalt om den udvikling, hun har gennemgået både fysisk og personligt de seneste 10 år. Læs mere om det lige her:
Privat er Mette-Helena Rasmussen mor til datteren Villa på 15 og Johs på 10.