Nu starter det: Retssagen mod Dennis Knudsen er i fuld gang
Sidst i juli måned gik det galt for Dennis Knudsen, da han efter en campingferie med sine tre børn, skulle med Molslinjen til Odden på vej til sit sommerhus ved Højby Lyng.
Her kom Dennis Knudsen for sent til færgen og mistede med egne ord besindelsen, da han ikke fik tilladelse til at køre ombord på færgen.
Onsdag 20. december er retssagen for i retten i Aarhus.
Bilen konfiskeret
I frustration fik Dennis Knudsen revet to computere ned på billetkontoret og fik også revet en bom ned i et forsøg på at komme med færgen.
Politiet har sigtet ham for vanvidskørsel og konfiskeret hans leasede Audi.
Den kvindelige ansatte, som Dennis Knudsen angiveligt var ved at køre ned i forsøget på at komme med færgen, skal vidne i sagen.
Området overvåget
Området ved færgehavnen er video-overvåget, så der foreligger en optagelse af optrinnet, der vil blive vist i rettet.
Dommen er planlagt til at blive fastsat torsdag 21. december.