Nu er Christiane Schaumburg-Müller Aaxmans otte uger gamle baby klar til at tage ud i verden
Det er kun otte uger siden Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og Daniel Aaxmans lille datter kom til verden.
På sin otte ugers dag, tirsdag 13. februar, kan den lille pige – med det fine navn Ludovika Noël – fejre de to måneder med bevidstheden om, at hun nu er klar til at rejse ud i verden.
Hun har nemlig fået sit første pas.
”Lille mus, 8 uger i dag – nu med pas”, skriver Christiane Schaumburg-Müller Aaxman på Instagram til det sødeste foto.
På det yndige billede, ser Ludovika dog ud til, at hun er temmelig uimponeret over nu at være indehaver af sit eget pas.
Hendes reaktion er tilsyneladende et stort gab.
Du kan se det fine foto her.
Ludovika er Christiane Schaumburg-Müller Aaxman og Daniels Axmans første fælles barn.
Parret blev gift i 2023. Fra sit tidligere ægteskab med den dansk-irske rapper Liam Nygaard O’Connor med kunstnernavnet L.O.C. har Christiane også sønnen Constantin på syv år.
Daniel Aaxman har i forvejen to døtre.