Niels Ellegaard jubler: Jeg er blevet farfar igen
Midt under coronakrisen fik Niels Ellegaard og familien noget at glæde sig over.
I foråret blev den 58-årige skuespiller nemlig farfar for anden gang.
- Der kom en lille pige i maj. Hun skal hedde Luna og er selvfølgelig den kønneste lille pige i hele verden, fortalte Niels Ellegaard med et stort smil, da BILLED-BLADET mødte ham til premieren på ”Et juleeventyr” på Nørrebro Teater.
Jul med børnebørn
- Det er min søn, Gustav, der har fået barn nummer to, så det er jeg meget stolt over, sagde Niels Ellegaard, som glæder sig til at fejre jul med hele familien, både store og små.
- Nu hvor der er kommet flere børnebørn til, skal jeg selvfølgelig være sammen med alle mine børn og børnebørn.
Til næste år skal Niels Ellegaard være en del af Cirkusrevyen, hvor ”Badehotellet”-stjernen Merete Mærkedahl er den nye på holdet.