20. mar. 2011
Af af Lisbeth Grube
Zindy Laursen og kæresten vil have børn
Zindy Laursen og Michael Friis.
Foto: AOP
Sangerinden Zindy Laursen fylder 40 år til juli, og er klar til en ny fase i sit liv. Hun og kæresten gennem fire år, Michael Friis, vil gerne stifte familie.
- Jo, vi vil meget gerne have børn, og vi er gået i planlægnings-gear! Så har jeg ikke sagt for meget, afslører Zindy arm i arm med manden i sit liv.
Sangerinden, der snart er aktuel i "4-Stjerners Rejse" på Kanal 5 og med en ny single, bor til daglig i New York. Michael er bilhandler og bor i Sverige, så kærligheden slider godt på passet.
- Det er lang tid at være i et langdistanceforhold, og vi skal også bo sammen på et tidspunkt. Men lige nu går det fint med at skype og rejse frem og tilbage. Faktisk er det meget romantisk at glæde sig til at se hinanden. Og man sætter virkelig pris på den, man savner, mener Zindy, som har boet i USA siden 2002.