18. feb. 2015
Af Karina Didriksen
TILLYKKE: Simon Kvamm fylder rundt
Simon Kvamm.
Foto: Lars H. Laursen
Nephew-sangeren kan onsdag fejre sin 40-års fødselsdag.
Simon Kvamm blev født den 18. februar 1975, og han kan dermed fejre sin 40-års fødselsdag i dag onsdag.
Han voksede op sammen med sine forældre Janus og Agnes, som er læge og tandlæge, og lillebror Stefan i Silkeborg.
I 1996 var han med til at danne rockbandet Nephew, der i 2004 slog igennem med Kvamm som frontfigur.
Sjov og seriøs
Samme år havde han succes med Drengene fra Angora, og det lykkedes ham at forene en karriere som sjov person med en karriere som seriøs musiker.
I 2010 dannede sangeren duoen De Eneste To sammen med sin ven og kollega Peter Sommer.
Privat er Simon Kvamm gift med journalisten Stine Ellerbæk, som han har døtrene Ellinor og Alice sammen med. De blev født i henholdsvis 2006 og 2011.