12. okt. 2016
Af Casper Nielsen
Tillykke: Rod Stewart slået til ridder
Rod Stewart med hustruen Penny og sønnerne Alistair og Aiden
foto: AOP
Ridder Rod og far til otte takkede prins William for sin fine titel på Buckingham Palace.
Rockstjernen Rod Stewart er i en alder af 71 år blevet slået ridder, og kan nu kalde sig Sir Rod. I forbindelse med det britiske monarkis årlige "Birthday Honors' List", der hylder personligheder, som i årenes løb har gjort sig ekstra bemærket, var han på Buckingham Palace for at takke for titlen. Prins William tog imod, og som Rod Stewart sagde til BBC efterfølgende, var prinsen glad for, at Rod stadig spillede og optrådte.