Læs også
SE BILLEDET: Rasmus Seebach giver lille Holger en karruseltur
Julehyggen er i den grad ved at sprede sig over det ganske land, og også i Rasmus Seebachs stue breder juleudsmykningen sig.
Det viser han i en ny sød og sjov video på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
Her afslører Rasmus Seebach først, at hans gode ven og kollega, Burhan G, skal med, når han til sommer skal ud at spille familiekoncerter.
Men den populære musiker afslører også, at han ikke kun har talent for at synge.
Hen mod slutningen tager videoen lidt af en drejning.
- Må jeg lige sige noget, som jeg ikke har sagt til nogen før?, spørger Rasmus Seebach.
- Det er mig selv, der har lavet den her juledekoration. Jeg ved godt, det er pinligt, men den er fandeme flot, siger han stolt og viser dekorationen frem.