3. sep. 2013
Af af Søndag, Aller Media

Signe Svendsen: Jeg er ikke særlig kvindeagtig

Signe Svendsen
Signe Svendsen
Foto: AOP
Kvinder har for travlt med at rette på deres mænd, mener sangerinden Signe Svendsen, der ikke ser sig selv som særlig kvindeagtig.

Sangerinden Signe Svendsen blev for alvor landskendt, da hun i 2001 gik på scenen ved det danske Melodi Grand Prix, hvor hun sammen med Rollo & King sang Der Står Et Billede Af Dig På Mit Bord og siden blev nummer to til det internationale grand prix.

Siden har Signe Svendsen udgivet to soloalbum, og livet i musikbranchen har sat sine spor på Signe Svendsens kvindelighed, fortæller hun til SØNDAG.

– Og jeg er ikke særlig kvindagtig, konstaterer hun og uddyber:

– Kender du ikke de kvinder, som bliver sure over, at deres mænd ikke kan se, at puderne trænger til at blive rystet, eller at de bare smider deres underbukser på gulvet? Der er så mange ting, kvinder kan brokke sig over. Især i forhold til børn synes jeg, kvinder tit har travlt. Det er altid kvinder, der ved bedst, når det gælder børn. Og det får de stakkels mænd sandelig også at vide. Jeg ville selv hade det, hvis jeg var mand og havde sådan en i nakken, der altid brokkede sig: »Hvorfor gør du dit? Hvorfor gør du ikke dat? Hvorfor gør du det på den måde? Det er ikke den rigtige måde!«, siger hun.

Jeg falder i men ikke så tit

Hun indrømmer dog at hun en gang imellem kan falde i den typiske kvindefælde.

– Men jo, jeg falder også i. Bare ikke så tit, hvis jeg selv skal sige det. Og jeg tror, det hænger sammen med, at jeg er vant til at arbejde så meget sammen med mænd. Når man står med en musikproduktion, som man skal have op at køre, og der skal slæbes gear og så videre, så er der bare ikke plads til det der brok. Det er på den måde, jeg mener, at jeg ikke er særlig kvindagtig eller har vænnet mig af med at være det, måske, siger hun og tilføjer, at hun faktisk også er forholdsvis nem at leve sammen med.

- ... hvis jeg får noget at spise, og får lov til at være urimelig bare en gang imellem. Jeg skal lige have den urimeligheds-margen, hvor jeg ved, at hov, selv om jeg nu sagde noget virkelig dumt, er det okay alligevel, siger hun.

LÆS OGSÅ:

Læs mere om: