Rørende fødselsdagsgave på forskud til Dario
Den 58-årige entertainer og skuespiller Anne Karin Broberg har kendte Dario Campeotto, siden hun var barn.
Nu har de to lavet en duet sammen med titlen ”Og Græsset er Grønt”, og det betyder meget for Anne Karin Broberg.
Jeg er så taknemmelig
- Jeg er så taknemmelig og glad over at have fået mulighed for at synge en duet med min gamle ven og mentor Dario Campeotto, siger Anne Karin Broberg..
Anne Karin Brobergs far var i mange år impresario for Dario Campeotto
- Jeg husker mange hyggelige sammenkomster i mit barndomshjem med den tids store stjerner, deriblandt Dario og hans skønne Gertrud (Darios kone, red.), fortæller Anne Karin Broberg.
Dario betød meget
Som 20 årig gik hun selv ind i underholdnings branchen.
- Her kom Dario til at betyde rigtig meget for mig. Han tog mig under sine vinger, og fra den ene dag til den anden stod jeg i Dansk Melodi Grand Prix 1982, husker Anne Karin Broberg.
Op igennem 80'erneog 90'erne arbejdede hun og Dario sammen i forskellige revyer og musicals.
- Jeg tror ikke, at jeg nogensinde fik sagt ordentligt tak for hans medvirken til, at jeg fandt vej ind i showbizz, som nu har været min arbejdsplads i over 35 år, lyder det fra Anne Karin Broberg, der i 2017 modtog Årets Dirch i Revyernes revy i 2017.
Den fine duet ”Og Græsset er Grønt” er Anne Karin Brobergs tak.
- Jeg siger TAK med en sang. Det er min fødselsdagsgave til Dario, som fylder flot rundt til februar, og stadig synger som en drøm, fastlår Anne Karin Broberg om sin ven, der runder 80 år 1. februar.