René Dif har fået en tatovering af sig selv
Hvis man lancerer et chips- og salsaprodukt med ens eget ansigt på emballagen, så skal man naturligvis have lavet samme tegning på sin arm.
Sådan tænkte René Dif, da han torsdag inviterede venner og familie til reception på The Flamingo Bar i København i forbindelse med sit nye produkt René Chip og René Dip.
Her viste Aqua-sangeren sin kun få timer gamle tatovering frem, som forestiller en karikaturtegning af hans ansigt.
– Ja, jeg har lige fået tatoveringen lavet i dag, for jeg kunne lige så godt gå all in. Men jeg nåede ikke at få den farvet, fortalte René Dif til BILLED-BLADET.
Retro tegning
Han har i forvejen flere tatoveringer på kroppen, og den nyeste fik han lavet i The Old Barber Shop i København.
Designet på de nye produkter forestiller René Dif, der tager en selfie af sig selv.
- Det er en retro karikaturtegning, som moren til en pige fra bandet Pyssycat Dolls har tegnet af mig, forklarede han.
Renë Dip og René Dip lanceres sammen med SuperBest og OK Snacks A/S og vil være på hylderne i alle SuperBest-butikker fra den 25. maj.