24. okt. 2015
Af Juliane Olsen
Rasmus Seebach udgiver ny single: Hør den her
Rasmus Seebach giver en smagsprøve på singlen "Flyv Fugl", som han optræder lørdag aften ved "Knæk Cancer Live".
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Rasmus Seebach vil lørdag aften optræde med sangen ”Flyv Fugl” fra sit nye album i indsamlingsshowet ”Knæk Cancer Live”.
Den 35-årige musiker Rasmus Seebach er snart klar med sit nye album ”Uanset”, som udkommer den 6. november.
I forbindelse med indsamlingsshowet ”Knæk Cancer Live” har han sagt ja til at optræde med nummeret ”Flyv Fugl”.
- ”Flyv fugl” handler om at ønske en af sine nærmeste held og lykke på vedkommendes videre rejse, skriver Rasmus Seebach på sin Facebook-profil.
LÆS MERE: Rasmus Seebach takker for fødselsdagshilsner
Rasmus Seebach giver smagsprøve
Herefter giver sangeren en lille smagsprøve på sangen, som han har skrevet ud fra en situation, han har oplevet i sit eget liv.
Rasmus Seebach støtter med sin optræden lørdag kræftramte, og du kan selv være med til at bidrage ved at købe Knæk Cancer-blomster sammen med BILLED-BLADET.
Se videoen med Rasmus Seebach ved klaveret her.