Rasmus Seebach med i Vild med Dans
Fredag aften står Rasmus Seebach på scenen i ”Vild med dans”.
Den 39-årige musiker udgiver sin nye single ”Lovesong” fredag, og det er selvfølgelig den, han åbner del to af programmet med.
– Det er altid skideskægt at være med. Der er en fed stemning på settet, for alle går op i det med liv og sjæl. Jeg skal ikke selv på dansegulvet, for jeg er ikke super god til at danse, fortæller Rasmus, der synes, programmet er god underholdning og at han godt kan finde på at tænde for det.
Tilbudt at medvirke i Vild med Dans
Rasmus Seebach er blevet tilbudt at medvirke i programmet, og mange fans ville sikkert nyde at se ham lære at danse vals.
Men med musik, der skal skrives, og koncerter, der skal spilles, er det indtil videre blevet et ”nej tak” fra hans side.
Han glæder sig dog rigtig meget til at spille sit nye nummer for seerne fredag aften.
Læs mere i BILLED-BLADET i denne uge, hvor vi har et stort interview med Rasmus Seebach.