Phillip Faber: Sådan har hans søn det med at blive storebror
Der sker store sager for familien Faber denne sommer.
Phillip Faber er ikke længere chefdirigent for DR Pigekor.
I stedet er han blevet freelancedirigent og kaster sig ud i at skulle dirigere orkestre.
Phillip Faber: Glæden bliver dobbelt så stor
Derudover fylder hans søn, August, seks år til august og begynder i skole efter sommerferien.
Men det største, der sker, er nok familieforøgelsen her til juni.
Phillip og hans hustru venter sig endnu en dreng, og August bliver storebror.
– Han glæder sig. Og det er det bedste i verden – det gør glæden dobbelt så stor! fortæller Phillip Faber til BILLED-BLADET.
Ingen legekammerat med det samme
Som knap seksårig forstår August sagtens, hvad der er i vente.
– Han er helt med. Jeg har sagt til ham, at der ikke kommer en legekammerat ud med det samme, men det passer ham også helt fint, ler Phillip.