Odds: Anti Social Media får svært ved at nå finalen
Tirsdag aften skal danske Anti Social Media deltage i semifinalen i Eurovision Song Contest 2015, der i år afholdes i Wien i Østrig.
På forhånd spår oddssætterne dog ikke drengegruppen mange chancer for at klare sig godt og nå finalen.
- Det vil være en meget stor overraskelse, hvis Anti Social Media oplever den ultimative succes i Wien. Drengene skal i vores optik være glade bare for at komme i finalen, siger oddssætter Peter Emmike fra Danske Spil i en pressemeddelelse.
Anti Social Media er udfordret
Emmike mener, at mulighederne for, at Danmark kommer i finalen lige nu er halvtreds-halvtreds, fordi der er flere lande som Rusland, Estland, Georgien og Rumænien, der ligner sikre deltagere i finalen.
Ud af de 16 deltagere i semifinalen går 10 i finalen, og derfor er Anti Social Medias chancer for en finaleplads klart mindsket.
LÆS MERE: Panik i den danske Eurovision-lejr: Trommeslager mistede hørelsen