Michael Hardinger mindes Michael Bundesen: Et stort savn

Når Shu-bia-duas 50-års jubilæum skal fejres på Plænen i Tivoli lørdag aften, bliver det under navnet Shu-bi-dua 2.0.

For bandet, der både består af originale og nyere medlemmer, er enige om, at det aldrig bliver det samme uden Michael Bundesen.

Alligevel skal musikken, der har fyldt danskernes hjerter igennem fem årtier, hyldes og spilles.

Michael Hardinger var med fra bandets begyndelse.

Han tjekkede af med Michael Bundesens børn, at det er i orden, de bruger det originale navn.

– Jeg talte med Nanna og Nicolaj Bundesen – jeg er jo deres reserveonkel. Vi har boet sammen, da de var små, og de har besøgt mig i USA. ”Det er en fed idé”, sagde de – og de kommer ind og hører os, siger Hardinger.

Michael og Michael under samme tag

Shu-bi-dua tog rigtig fart i 1977, efter at syv ud af 10 sange på deres fjerde album blev regulære hits.

Året efter flyttede "Bonden" og "Dinger" sammen.

– Han ringede en søndag og sagde, at han havde fundet et hus. Vi kørte ud og kiggede på det – det var en ordentlig kasse. Så vi købte det og lavede to fede lejligheder. Og vi fik leveret 30 træer til haven, som vi stod i pisseregnvejr og plantede. Min kæreste sagde, at skulle hun flytte i kollektiv, ville hun giftes. Så blev vi gift. Ægteskabet holdt ikke så lang tid. Men det var fedt at bo der med Bundesen. Bandet var bange for, at vi ville flytte sammen. At det ikke ville gå. Men det gik skidegodt. Vi lavede musik på anden sal, hvor vi sad og skrev tekster … mindes Michael Hardinger.

Han flyttede som sagt til USA med tiden, imens Bundesen blev boende i huset indtil nogle år før sin død.

Michael Hardinger om Michael Bundesens død: Alt for tidligt

Hardinger sender Michael Bundesen en tanke, når han går på scenen.

– Det er et stort savn. Han blev syg i 2011, og jeg håbede … jeg sagde, at han nok bare skulle sidde ned, når han sang. Men så brækkede han ryggen, og så gik det nedad. Han var meget syg til sidst – og det var alt for tidligt!

– Vi havde det fantastisk sammen, for vi boede jo sammen, og vi rejste sammen, selv efter jeg var stoppet i Shu-bi-dua.